Post by Stefan 'Tyv' on Feb 13, 2007 5:20:43 GMT -5
(Det er 'Lenas' Stefan)
Navn: Stefan
Alder: 19
Fødselsdag: 1/1-1988
Køn: Fyr
Art: Menneske, tror jeg da ?
(Er i virkeligheden omtrent halv dæmon, halvt menneske,
men er ogs, langt ude, beslægtet med alle mulige andre arter...)
Lidt om mit udseende;
Jeg går somregel bare i afslappet tøj, så dér er der ikke så meget at sige. (Håret er som på billedet)
Jeg har nogle ar, dels fra gamle sår og skrammer, men også fra da 'ulykken' skete.
(Ulykken, dér hvor at han var ved at dø.)
Nogle af dem er stadig ret røde... ...
Elsker: At drille Lena, bla. ved at kalde hende Leannia, eller Leannia 'Lena' Strange
Hader: Når folk stiller spørgsmål til min 'profession'. Lyver derfor ofte om den.
Jeg hader desuden også vand og at svømme (pga. hans evne...)
God til: Alt muligt, at slås, at stjæle (m.m.) og spille på fløjte - men er ikke god på samme måde som Lena er
Dårlig til: At svømme. Undgår helst vand - men kan godt svømme en smule, hvis det er nødvendigt.
Personlighed:
Jeg er faktisk ikke nogen speciel 'hård' fyr, selvom jeg godt kan finde på at prøve på at være det.
Jeg skammer mig ikke over at være den, og hvad jeg er.
Nogengange prøver jeg alligevel på at være anderledes end jeg er, og det ender altid med en mindre katastrofe.
Heldigvis gør jeg det ikke så ofte mere, medmindre der er nogle mennesker (eller andet) som skal snydes.
Jeg kan godt lide at hjælpe mine venner, men selv er jeg ikke specielt god til at starte samtaler med fremmede,
med hensigt til at blive deres venner - mest hvis jeg skal/vil snyde dem, eller stjæle fra dem.
Nogengange snakker jeg self. med folk, hvis jeg mener der er en eller anden interesse i det,
eller jeg synes de virker som nogen jeg ville kunne blive ven med.
Selv gør jeg ikke det HELT store i 'kærlighed' og den slags, men har da selv haft en del forhold, så kender alligevel en del til den slags.
Men er der nogen jeg virkelig kan lide sommetider at drille, eller hjælpe hvis hun har problemer, er det Lena,
eller Leannia 'Lena' Strange, som jeg kalder hende.
Jeg tager tingene som de kommer, og ser afslappet på tingene, medmindre at politiet eller andre er efter mig.
Jeg bliver sjældent vred, pga. min såkaldte 'evne' har jeg lært at bevare roen
Eller det vil sige. Jeg bevarer oftest roen.
Fortid: Jeg er født ind i en ret fattig familie, men ikke fuldstændig fattig.
Vi fik i det mindste nok mad osv. til at overleve, men så heller ikke andet, og vi fik sådan set aldrig gaver eller lækkerier.
Så til sidst begyndte jeg at stjæle. Jeg var vel omkring seks-syv år, på det tidspunkt, hvor det 'rigtigt' gik løs.
Heldigvis lagde hverken mine forældre, eller mine søskende mærke til det. Og hvis de gjorde, så sagde de i hvert fald ikke noget til det.
Sådan levede jeg i ret lang tid, i sådan ca. et år, tror jeg.
Men så blev jeg opdaget.
Jeg havde ikke gjort noget udsædvanligt.
Taget nogle småpenge fra én eller anden mand, der viftede med dem i lidt for lang tid.
Hvad jeg ikke vidste, var at manden, Markus Strange, ikke bare var en tilfældig fremmed,
men en som levede i en nærliggende by, og havde en ret stor indflydelse...
Jeg havde lige taget småpengene, og skulle til at smutte ind i mængden af folk, da han greb mig om håndleddet.
Jeg prøvede at vriste mig fri, men kunne ikke, og da jeg prøvede igen, borede han bare sine negle ned i håndleddet.
Jeg bed hårdt tænderne sammen, han borede dem så dybt ned at det begyndte at bløde, og det gjorde ondt.
Jeg var kun otte-ni år dengang, men alligevel fik han slæbt mig hen til den by han boede i,
uden at ulejlige sig med at sige noget til mine forældre.
Eller, det ville han, hvis det ikke var fordi at mine hænder pludseligt blev omgivet af ild.
Markus gav self. straks slip på mig, og jeg løb skræmt væk.
Jeg løb bare, vidste ikke hvorhen.
Bare væk. Væk fra den retning vi havde været på vej hen.
Først da jeg var løbet i flere timer (da det var blevet helt mørk) fortog ilden sig, og jeg drattede udmattet omkuld.
Jeg faldt i søv. Og vågnede igen da det var blevet lyst.
Jeg løb væk derfra. Men ikke hjem.
Først endte jeg i en anden lille by.
Jeg blev 'optaget' af tyvenes kreds i den by.
Jeg fik nogle gode kontakter og de lærte mig at håndtere div. våben.
Jeg blev der i nogle år, til jeg var omkring tolv.
Så pakkede jeg mine ting og tog afsted, men inden jeg tog afsted fik jeg fuppet mig til en god solid hest.
Jeg tog nærmest væk fra byen i fuld galop og var derefter i en del småbyer, før jeg endte i den by, hvor familien Strange boede.
Der gik ikke lang tid, før jeg blev kontaktet af Stranges stalddreng, Allain.
Han bedte mig om at tage mig af en ti-årig pige, ved navn Leannia Strange.
Over nogle møder fik vi det hele på plads.
Jeg sagde ja til at tage mig af hende, hvis han lod være med at fortælle om hvem der havde taget de forsvunde ting.
- Nogle dage forinden havde jeg stjålet nogle ting fra Markus Strange, og, ja - det var en slags hævn
)Da Allain og pigen kom, gik der ikke lang tid før mig og pigen var ude af byen.
Jeg syntes straks om hende, og tog hende 'under min beskyttelse'.
Om aftenerne snakkede vi, og jeg lærte hende at spille fløjte.
Der gik ikke lang tid før jeg fandt ud af hendes talent for at spille fløjte, og nyder at lytte til hende når hun spiller.
Jeg tror jeg forstår Lena på en måde andre ikke gør.
Ofte vil hun bare have folk til at lytte, men det gør de ikke, også bliver hun sur og ked af det.
Det er der ikke noget at sige til.
MEN. Èn dag blev vi opdaget efter et tyveri.
Der var nogen som fulgte efter os, og overfaldt os.
De stak mig ned med knive, jeg blev SÅ overrasket at jeg ikke engang nåede at blive vred.
Det eneste jeg kunne gøre var at sige dette til Lena;
"... Pil af. De må ikke fange. Dig" Og give hende fløjten.
Til sidst blev jeg så vred at mine hænder blev omgivet af ild, og jeg satte ild til deres tøj, når de prøvede at stikke knivene i mig.
Men det var ikke nok, de overmanede mig alligevel...
Mere kan jeg ikke huske.
Da jeg vågnede var der en pige ved min side.
Hun så ikke meget yngre ud end mig,
men hendes øjne så ud som om de havde set mere end folk på femten år normalt har set.
Hun fik hældt noget der mindede om suppe i mig, og jeg faldt i søvn igen... ... ...
Nogle dage efter var jeg en smule mere rask, og jeg fik da både udspurgt hende om navn og alder.
(Samtalen;)
,, Tarrk " jeg sad med den samme slags suppe som hun havde givet mig den første dag.
,, For hvad? " hun havde vendt sig om og så spørgende på mig.
,, For á du gider.. Ehm... Hjælpe mig? "
,, Du mener, pleje dig? "
Jeg nikkede, ,, Ehhm... Ja. Tark "
,, Det var... Er så lidt " Hun sendte mig et venligt smil
,, Ehm... Jeg hedder Stefan. "
,, Azara. "
,, Azara? " Jeg så undrende på hende ,, Pænt, men sjovt navn "
Hun nikkede bare
,, ... Hvor gammel er du så? Jeg er atten "
,, Tredive "
,, TREDIVE !!? " Det halve af suppen røg ud af munden på mig, og resten røg ned i skødet på mig. ,, Tredive? Det må vær' din spøg? "
Hun rystede bare på hovedet
,, Nåeh? Ikke? Hmm... Hvordan 'r du blevet så gammel? Du ligner jo en på femten! "
,, Jeg er en heks " svarede hun som om det var indlysende.
Jeg så bare uforstående på hende
,, Jeg ved ikke hvorfor. Men det har nok noget med det at gøre "
Jeg nikkede eftertænksomt, ,,Ehm... Okai?"
Det var noget i den stil alle vores samtaler foregik.
Hun forbløffede mig gang på gang.
Efter nogle uger gik hun, og jeg samlede kræfterne i en nærliggende by, inden jeg tog ud for at lede efter Lena... ...
Evner;
Ild. Kan omgive sine hænder af ild (oftest efter mine følelser, bliver jeg vred bliver mine hænder omgivet af ild).
Kan desuden sætte ild til ting, uden den mindste glød er der i forvejen,
og kan tåle MEGET hårde temperaturer, uden at der sker mig noget.
Kan ikke desideret 'styre' ilden
Men kan godt slukke den
IRL-person: Katharina
Andet;
Jeg vil lige sige, at hvis ( jeg ikke lyver) nogen spørg' om jeg har dræbt/myrdet nogen, må jeg beklageligvis svare, ja.
Det har jeg. Flere endda.
Men mest folk som har prøvet på at gøre mig fotræd,
og nogle ved et uheld, da jeg blev vred, og kom til at sætte ild til hele huset...
Er oss' halvbror med Ragnar Luciano (samme mor)
Desuden så har mig og Ria (Galleria) før været kærester, i fler' år, har jeg hørt.
Jeg ka' bar' ikk' huske så meget fra'ed, da jeg slog hovedet pga. et væddemål med nogle venner
(Mig og en anden fægtede me' nogle stave,
ovenpå hver vores hests ryg,
han fik skubbed til mig, så jeg faldt ned fra hesten, og fik hukommelsestab
)
)