Azara Ayne Nyraia

[Heksen Azara]

Navn: Azara Ayne Nyraia
Kælenavne: Azara, Az, Ayne, Nyraia, Aia
Alder (i menneske år): 30 ( Ligner en på 15 år)
Fødselsdag: 6/6-1976
Køn: Pige
Art: Heks / Troldkvinde (Menneske)

Elsker: Livet og at være i naturen, delige fredfyldte steder
Hader: Den larmende storby - men kan dog godt lide den - på de mere stille dage.
God til: Alt muligt, men har en forkærlighed omkring alt med at tegne (især dyr og naturen)
Dårlig til: Min 'læremester' flippede altid ud over mine matematik evner, og jeg er elendig til at huske årstal.

Personlighed: Jeg er ikke decideret 'ond', men heller ikke 'god'.
Jeg siger hvad der passer mig, men har nogle problemer omkring følelseslivet. Dog har problemerne ikke generet mig specielt meget, andet end et lille optrin da jeg lige var bevet 'udlært'. Jeg hjælper dem jeg kan, og er venlig af person, dog kan jeg godt virke lidt mystisk - da jeg godt kan holde en del af sandheden tilbage, men jeg har svoret at sige sandheden, så jeg lyver aldrig - medmindre at det gælder liv.
Jeg tror ikke at der er andet at sige, jeg nyder livet i fulde drag, og prøver at gøre så meget nytte som jeg nu kan.



Fortid: Jeg blev født i 1976, en klar nat d. 6. Juni, i en lille flække.
En klar nat siges at bringe lykke, hvor jeg kommer fra - selvom jeg nu mener at det er overtro - da jeg har oplevet mange klare nætter - fyldt med ulykke.
Den nat var i hvert fald den nat, som ikke kun gav mig livet, men også den som gjorde mig til den jeg er.
Ser du, lige netop den aften kom byens heks, troldkvinde og healer.
Ja, jeg ved godt at det lyder ret gammeldags - men sådan var det lige i den lille by, jeg tror at selv på det tidspunkt jeg blev født, var det vel en af de eneste byer, som var sådan... Nå, men nu til sagen!
Healeren - som hun foretrak at blive kaldt - var kommet hvert eneste år, i mange år, for - bla. at se hvordan at det stod til i den lille by - men mest for at søge efter en 'lærling'.
Da hun kom forbi det hus, hvor jeg lige var blevet født - for hun havde i landsbyen hørt at det nok snart ville stå på - hjalp hun min far med at tage sig af mig og min mor.
Hun noterede sig den nat, at jeg nok ville være en ideel lærling, og de følgende år kom hun altid på den samme dag. Hun kom på min fødselsdag.
Da jeg blev seks kom hun igen - men denne gang skulle jeg med hende.
Jeg var ikke bange, selvom at det var mørk nat, men bange var jeg ikke.
Jeg kendte hende jo.
Det første år hos hende, var det værste - for jeg skulle jo lære en masse...
Jeg skulle både lære at læse (til at starte med), at kende snesevis af forskellige planter - og hvordan man kan bruge dem i diverse henseelser - at regne, at tænke selvstændigt, at klare mig selv - bla. i naturen - at forstå andre, gå helt lydløst rundt, at ride, at forstå samfundet, kunne diverse historiske begivenheder - og hvilken betydning de fik - også selvfølgelig; tegning.
Jeg tror ikke at mange ved det,
men tegning er en yderst vigtig ting at kunne, for en heks, faktisk - tror jeg - en af de vigtigste.
De andre år gik hurtigt, og jo mere jeg lærte, des mere optaget blev jeg af heksekunsten.
Jeg nød virkelig mine år hos heksen, men alle 'lærlinge' må på et tidspunkt forlade sin læremester.
Det gik hurtigt, og på min femtenårs fødselsdag sagde jeg farvel til hende.
Det første jeg gjorde, var at besøge mine forældre, jeg havde ikke set dem siden min syvårs-fødselsdag, da jeg fik lov til at besøge dem på det tidspunkt.
De havde forandret sig meget, og sagde at jeg ikke så så gammel ud, ikke lignede en femtenårig.
Jeg vidste det ikke den gang, men jeg ved det nu; Når man først er blevet indviget i Heksekunsten, er der ingen vej tilbage - og man vil efterfølgende ældes anderledes end alle alm. mennesker.
Efter mit sidste besøg hos familien, drog jeg ud i verden.
Det vil tage lang tid, at fortælle om alt hvad der skete derefter, da jeg har oplevet en del. Men én ting vil jeg fortælle; for nogle år siden fik jeg foræret en hest. Hun har fulgt mig i nogle år nu - jeg fik hende faktisk som føl, fordi at ejeren var en som avlede en bestemt race, men hun blev ikke som han havde forventet. Han så min hengivenhed for hende, og efter jeg havde hjulpet ham, gav han mig hende. Hun er en sød blanding, men jeg ved ikke helt hvilke racer hun er en blanding af.

Evne(r): Er jo en heks, så kan nogle ting dér (trylleformularer m.m.).
Desuden kan vampyrer af en eller anden grund ikke tåle at drikke mit blod.

Irl. person: Katharina



Andet;
Lidt inden jeg kom hertil, stødte jeg på en som var døden nær.
Han var blevet stukket ned, og jeg hjalp ham ovenpå igen.
Det tog flere uger, før han kunne klare sig selv nogenlunde, og jeg turde forlade ham.
Hans navn var Stefan.