.. hospitalet

[Sandra]

Ser ned og stopper op, og høre den sang Bill sang inde i mit hoved.
*Han gjorde det samme som jeg ville have gjordt...* Tænker jeg sørgeligt og trist

[Kat]

'r så godt som nået helt hen for enden af gangen, uden held
Ser hen mod den anden side *flere døre...*
Begynder oss' a' åbne de døre - samme procedure

[Sandra]

Ser op og går så videre ned af en anden gang hvor der er åbne døre.
Opdager Luzifer og bliver helt tavs. *Han.. Lever ?*
Løber straks hen efter Stefan og ser ham i øjnene
,, Jeg har fundet ham " Siger jeg stille og tager hans hånd.

[Stefan 'Tyv']

Lyser lidt op
,, Lever han? " spør' jeg straks om, og gør tegn til at hun meget gerne må vise mig hvor han r'

[Sandra]

Nikker ,, Ja, men han ser slem ud efter at han sprang " Siger jeg roligt og trækker ham hurtigt med og går hen til det værelse han ligger i. Stopper så op ved døren og lader Stefan gå ind først. *Bare Stefan forholder sig i ro...*

[Kat]

Står lidt i døråbningen og ser bare på Luz, *han ser ikk' for køn ud. Men han lever...*
Går så hen mod Luz, står igen og ser lidt på ham. Trist, imens jeg lader blikket køre op og ned af ham, for at se ham 'rigtigt'

[Sandra]

Stiller mig op af væggen på døråbningen og ser trist på dem.
*Jeg skulle aldrig have åbnet døren, men så er jeg bange for de havde gjordt noget der var slemt... Slemmere...* Ser lidt efter Bill, da han også reddede mig.
*Jeg må¨sige tak til Bill næste gang jeg ser ham...*

[Kat]

Ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre, har altid set det som lidt åndsvagt at snakke til én som ikke er rigtigt ved bevidsthed.
Ser mig så lidt om, får øje på en stol
Sætter stolen helt hen ved siden af Luz (sengen) og sætter mig på den
Ser trist over på Galleria

[Sandra]

Ser så på Stefan med et trist blik og går lidt ud på gangen og sætter mig på en bænk og ser ned. *Bare han ikke havde sprunget...* Tænker jeg sørgeligt og ser så rundt på gangene.

[Kat]

Ser så bare trist på Luz
Beslutter mig for at blive siddende...

Ragnar;
Kommer gående, med hænderne i lommerne
Der går ikke lang tid, før jeg får øje på Galleria
*Hun løb jo herhen, det er jo rigtigt...*
Går hen til hende, og sætter mig ved siden af hende på bænken

[Sandra]

Ser forskrækket op og opdager Ragnar.
,, Hej " Fjerner roligt nogle tårer fra min kind og ser så på ham,
*Han virker til at være flink nok, men skal jeg bare give op og sige til Stefan at de bare skal have hinanden ?* Tænker det ret så sørgeligt og kan ikke holde ud ikke at kunne gøre noget.

[Kat]

Ragnar;
,, Forstyrrer jeg? "
spørg jeg i et noget mere venligt tonefald end i går, og ser på hende med et venligt blik, og et lille 'smil'
*Mig og mine mærkelige tonefald... Ja, jeg forstår det ikke engang selv...?*

[Sandra]

Ryster på hovedet ,, Nej, det var bare ikke ham der skulle have sprunget "
Fortæller jeg trist og tager mig til hovedet og ved ikke helt hvad jeg skal stille op

[Kat]

Ragnar;
,, Ingen bør være sprunget. " siger jeg så, stadig i det venlige tonefald, som vidst er mit tonefald i dag
Lægger blidt/trøstende hånden på hendes ene arm, hun holder op til hovedet
,, Men rolig nu. Du kunne ikke have gjort noget for at forhindre det, Galleria.
Alle så ret så forbløffede ud " stadig i samme tonefald
*Mit tonefald i dag... Det ser virkelig ud som om hende hér, Galleria, tager hele verdens synder på hendes skuldre.
Hun skulle til og tage den lidt med ro*

[Sandra]

Tager min arm ned og ser så på ham.
,, Jeg ved det godt, men det her var jo ikke meningen, og jo jeg skulle have sprunget jeg føler ikke jeg høre til nogle steder mere, og Bill som sang for mig i håb om at jeg ikke ville springe, og efter kom Stefan og ville springe efter mig, men jeg kunne ikke... Jeg kunne ikke fordi han ville springe efter mig " Siger jeg og læner mig roligt over til hans side og lægger blidt mit hoved på hans skulder,.