Post by Lena on Jan 28, 2007 11:39:44 GMT -5
 |
Navn; Lena, jeg blev født som Leannia Strange men bruger aldrig mit rigtige navn
Alder; 16
Fødselsdag; Fredag d. 13. April 1990
Køn; Pige
Art; Menneske
Elsker; Fare og spænding.
Har det med at tage let på loven, og bryde ind i andres huse m.m. Især villaer.
Elsker også forskellig musik, og at danse.
Hader; At blive kaldt ved sit rigtige navn - og 'position' (Tyv)
HADER også når det er at jeg bliver 'blind' (Se fortid / evner)
God til; At lyve, men lyver kun når jeg selv finder det nødvendigt.
Siger sandheden når jeg efterhånden er endt i én stor løgn.
Er også en rigtig god til at spille på fløjte
Dårlig til; At spille på alle andre instrumenter end min fløjte,
selvom jeg elsker musik. At 'huske' at lave lektier m.m.
Personlighed;
Jeg er faktisk ofte glad,
men når jeg tænker på at jeg er tyv, og mit 'gamle' liv, bliver jeg sørgmodig og indelukket.
Jeg ikke vil tale med nogen om det, og der er jo alligevel ingen som vil...
I hvert fald ikke dem jeg troede jeg kendte.
Alligevel er jeg stolt over at være den jeg er, og INGEN kan få mig ned med nakken.
Jeg har mine egne meninger og synspunkter, som jeg holder fast ved,
medmindre at nogle siger noget som lyder mere fornuftigt.
Jeg er ikke bange af mig, og heller ikke bange for at indrømme mine fejl.
Mange synes at jeg er 'stædig som fanden selv' men jeg er stolt af det - ligemeget hvad DU / I synes!
(Jeg er i Live-flokken fordi at jeg ved at det jeg gør ofte ikke er det rigtige.
Men jeg ved samtidig at det er mig. Ikke ligesom da jeg var Leannia Strange...)
Fortid:
Jeg er født og opvokset som Leannia Strange.
Mine forældre var nogle 'fine' mennesker, som også mente at deres eneste datter skulle være 'fin'.
Jeg havde privatlærer og boede i et stort smukt hus, som havde store arealer.
Ja, mine forældre var rige, min mor havde giftet sig til rigdommen, da min far forelskede sig i hende.
Vi havde tjenestefolk, en stald og så meget mere.
Men mit liv tog en drejning en dag hvor jeg lige havde fået skældud fordi jeg havde 'glemt' at lave lektierne.
Jeg var 10.
Jeg blev låst inde på mit værelse, men ville være udenfor.
Så jeg fik lirket låsen op og sneg mig udenfor, og løb hen i vores stald.
Jeg satte mig ned ved 'min' hest, snakkede med ham og græd.
'Min' hest, var i virkeligheden min fars
- men han kunne ikke ride på den, for den smed ham bare af,
ligesom den gjorde med alle - bare ikke med mig.
Stalddrengen må have hørt mig græde og gik hen til mig.
Han var vidst omkring seksten-sytten på det tidspunkt.
Han kunne ligesom mig, noget med heste, og vi var gode venner
- men selvfølgelig i skjul, for jeg måtte ikke være i nærheden af ham for mine forældre.
Han trøstede mig og begyndte at sadle 'min' hest, Keano, op.
Bagefter sadlede han sin egen hest op, som han havde fået lov til at have opstaldet dér.
Han sagde at han ville have mig til at møde en i byen.
Vi red derhen, for den by jeg kom fra, er en landsby i dine øjne, og dér kunne man godt ride.
Den person han ville have mig til at møde var en tyv, men det vidste jeg ikke på det tidspunkt.
Stalddrengen, Allain, vidste at jeg gerne ville væk, og sagde at han kunne få mig væk derfra.
Tyven, Stefan, fik mig væk. Det gjorde han.
Han gjorde mig også til en tyv. Lærte mig alle hans kneb.
Han var en god mand, det var han - en god og ærlig tyv.
Alle de aftener hvor vi sad under åben himmel, lærte han mig at spille på sin fløjte.
Da jeg tog væk fra ham, gav han mig sin fløjte.
Nogengange spiller jeg på den, for at spille længslen væk...
Jeg snakker aldrig om min fortid, eller hvorfor at jeg blev nødt til at forlade ham. Det gør for ondt.
Men jeg glemmer aldrig hvad der skete.
Vi var blevet opdaget efter at have været ude. Vi var blevet genkendt som de tyve vi var.
De stak ham ned. Med en kniv.
Han gav mig fløjten og sagde jeg skulle; "... Pil af. De må ikke fange. Dig"
Jeg gjorde som han sagde.
Men da jeg var løbet væk, væk fra byen og ind i skoven som lå ved dens ene side, løb jeg ind i en dreng.
'Lad dig aldrig stoppe. Løb alt hvad du kan. Hører du? Løb som var fanden i hælene på dig !'
Stefans ord genlød i mine ører, som de havde gjort så mange gange før.
Jeg ville rejse mig. Det ville jeg virkelig. Men istedet sad jeg bare og så på drengen.
Han så på med med nogle glubske øjne. Mit hjerte bankede hårdt i brystet på mig.
Han fastholdt mit blik, men jeg fik rejst mig op.
Det næste jeg husker var at alt blev mørkt, og at mine øjne brændte.
Jeg bed smerten i mig. Jeg kunne intet se.
Jeg løb blindt rundt. Når jeg faldt, rejste jeg mig op.
Imens jeg løb hørte jeg bare Stefans ord;
'Løb. Løb alt hvad remmer og tøj ka' holde. Se dig ikke tilbage. Løb din vej !'
Jeg fik efterhånden synet tilbage og ser udmærket nu.
Jeg ved stadig ikke hvad der skete, men nogengange kommer det tilbage.
Så brænder mine øjne, og jeg bli'r blind.
Nogengange kun i nogle minutter. Andre gange timer. Det har også nogengange varet i flere dage. Jeg hader det !
Jeg glemmer ham aldrig.
Han var den far, de forældre, jeg aldrig fik.
(Jeg har stadig Keano)
Evner;
Er syg god til at spiller fløjte, og kan nogengange få folk til at føle det jeg selv føler, når jeg spiller.
Er meget adræt, og en god listetyv - og ved hvad jeg laver med en kniv (pga. træning).
Har også noget med heste, som om jeg kan forstå dem, på en eller anden måde...
Nogengange er det som om mine øjne brænder, også kan jeg ikke se noget.
Jeg kan ikke styre det eller noget. Det kommer bare.
Udseende;
Jeg går næsten altid i min kappe, eller det tøj som ses øverst i profilen.
Jeg har næsten altid det dér om armene, da jeg indenunder har ar, som Stefans bror, Ragnar, har lavet.
Sommetider kommer jeg dog rendende i kjoler eller andre nederdele.
Har kun bukser på, til 'specielle anledninger' f. eks. et indbrud i en villa etc.
Mine knive, min fløjte osv.
Min fløjte
Min 'kniv' (kort sværd)
Min daggert
Min anden daggert
Kniv - har et par stykkerIrl. person; Katharina
---- 
--- 
<-- Festttøj - kan dog godt finde på at gå rundt i det alligevel ;p